Frihedslund |
Hovedbygningen er her vist på et ældre postkort.
|
Frihedslund |
||
-1790 | Frihedslund er en del af Sæbygård.. | |
1790-1796 | 1797 solgte Arnoldus Falkenskiold Sæbygård for 175.000 rdl, men han beholdt Frihedslund, der på denne måde blev udskilt fra hovedgården. | |
1796 | Kancelliråd Joachim Barner Paasche til Sæbygård købte Frihedslund og bragte gårdene sammen igen. | |
1796-1800 | Frihedslund fulgte derfor med i købet, da grev Christian Ditlev Carl Rantzau-Ascheberg måtte give 206.000 rdl. for godserne. | |
1800-1806 | Næste ejer blev kammerråd Haagen Christian Astrup, som gav 240.000 rdl. 1808 solgtes godserne igen sammen med Løvegård. | |
1806-1809 | Køber var kammerjunker Frederich Hoppe, der frasolgte Friherslund 1809. | |
1809-1811 | Den tilhørte herefter A. H. Bachmann, der døde 1823. Han solgte dog godset her længe, før han døde. | |
1811-1824 | Ny ejer blev enkefrue Agnethe Marie grevinde Rosencrone, født Hielmstierne. | |
1824-1835 | Grevinden solgte 1824 det lille gods til major Harald Rothe. | |
1835-1850 | Han fulgtes af sønnen Peter Rothe, som solgte gården. | |
1850-1859 | Ny ejer blev jægermester J.V. Saxtorph. | |
1859-1895 | Han solgte til Valdemar Hvidt, som døde 1878. Enken drev gården videre ved mandens død. Mariane Elisabeth Lawætz | |
1895-1938 | Sønnen etatsråd Daniel Hvidt var næste ejer. han døde 1937, hvorpå arvingerne solgte godset. | |
1938-1965 | 1938 blev Frihedslund overtaget af grosserer Børge Strand for 350.000 kr. Hans enke E. Strand drev gården videre efter hans død. | |
1965- | Jarlfonden købte godset. Den var stiftet i 1949 af godsejer Axel Jarl og omfatter ejendommene Frihedslund Læregård og Marienhøj ved Ruds Vedby på i alt 360 ha og Strødam Naturreservat ved Hillerød, som omfatter 160 ha. Fondens formål er dels uddannelse i landbrugspraktik, som gennemføres på Frihedslund Læregård, og naturvidenskabelig forskning, der udføres på Strødam. |